To teknikere fra Kalundborg Refinery står og taler sammen på anlægget

Tekniker – lær noget nyt hver dag i et solidt fællesskab

Når tiderne skifter, rykker vi os også. Vi følger med, når samfundet stiller krav til nye energikilder. Derfor får du rig mulighed for at udvikle dig, uanset om du starter med at arbejde med drift, vedligehold eller ude på vores pier.

Anlægget står aldrig stille – det gør du heller ikke

Med 1,2 kvadratkilometer anlæg får du rigeligt at boltre dig på. Her kan du komme op i 60 meters højde eller overvåge anlægget fra kontrolrummet. Du kan også arbejde med pumper, ventiler og store maskiner på vores to værksteder.

Måske ender du med at prøve lidt af det hele, ligesom Morten. For i løbet af sine snart 20 år hos os har han både arbejdet som operatør ude i selve anlægget og paneloperatør i kontrolrummet, og i dag er han på maskinværkstedet.

Portræt af Morten Haugård Johansen, Maintenance Technician hos Kalundborg Refinery Portræt af Morten Haugård Johansen, Maintenance Technician hos Kalundborg Refinery
Ikon - Citationstegn

Jeg er blevet ved med at suge til mig og lære på jobbet. Dét, synes jeg, er en vigtig del af livet. For jeg kan mærke, at jeg udvikler mig som menneske, når jeg kaster mig ud i noget nyt.

— Morten Haugård Johansen, Maintenance Technician

Ét anlæg, mange roller

Hos os får du en arbejdsplads som ingen anden. Vi har plads til dig, uanset om du er til drift af procesanlæg, vedligehold eller drømmer om at tage styringen bag kulissen. Vi har også vores helt egen pier, hvor vi løbende søger kollegaer.

Du går runderinger på anlægget og sørger for, at alt kører som planlagt. For eksempel at der er den olie på pumperne, der skal være, og at trykket er i orden. Det er ét langt stafetløb, hvor du sikrer stabil drift og en god overlevering til næste kollega.

Det er et job for dig, der er vild med at have en masse forskelligt udstyr mellem hænderne, og som sætter pris på at arbejde under åben himmel.

Når du har lært anlægget godt at kende, kan du rykke ind i vores kontrolrum. Her får du et endnu større ansvar, når du overvåger anlægget og sikrer, at vi bruger det så effektivt som muligt.

Det er dig, der træffer beslutningerne. Også i en nødsituation. Det er en spændende teknisk og mental udfordring, som vi glæder os til at gøre dig klar til.

Her passer og plejer du anlæggets komponenter. Du reparerer, rengør, fejlfinder, udskifter reservedele og laver de justeringer, der får udstyret til at holde mange år endnu.

Med et gigantisk anlæg med 60 år på bagen har vi ikke tal på, hvor mange enkeltdele du kan komme til at arbejde med. Og for hver reparation bygger du mere på din viden og erfaring.

Du styrer lastnings- og losningsforløbet, når de gigantiske olietankere lægger til på vores pier. Andre steder kaldes jobbet måske en Loading Master eller havneleder.

Du har mange interaktioner med forskellige samarbejdspartnere, hvor du får mange spørgsmål, du skal tage stilling til. Også når det gælder sikkerheds- og miljøregler. Samtidig kan du nyde den skønne havudsigt på hver vagt.

På vores terminaler i Hedehusene og Kalundborg er det dig, som sammen med chaufførerne sørger for, at vores produkter kommer sikkert på tankbilerne og ud til forbrugerne.

Du får et varieret job med både kundekontakt, vedligeholds- og planlægningsopgaver. Og ikke mindst en nøglerolle i at sikre, at hjulene kører i Hovedstadsområdet – faktisk på hele Sjælland.

Skæve arbejdstider bliver hurtigt noget for dig

Medmindre du arbejder med vedligehold, kommer du til at møde ind i treholdsskift på et af vores syv skiftehold. Hos os bliver vagtplanen lavet for et helt år ad gangen. Du kender derfor altid dine vagter i god tid.

Ikon - Citationstegn

Jeg ville ikke bytte det for noget. Her får jeg lov at spise morgenmad med mine børn og følge dem i skole de fleste dage. Skifteholdene giver mig dejlig meget tid med familien.

— Michael Stephansen, Operator

Portræt af Michael Stephansen, Operator hos Kalundborg Refinery Portræt af Michael Stephansen, Operator hos Kalundborg Refinery

Vi går aldrig på kompromis med sikkerheden. Den er vores førsteprioritet.

Det er lige så vigtigt, at vi gør tingene forsvarligt, som at vi får opgaven løst. Uanset om det er noget nyt eller en rutineopgave. På den måde er sikkerhed fundamentet for alt, hvad vi gør. Hver gang. Hver dag.

Vores sikkerhed, vores ansvar
- det starter med dig

Ikon: person med hjelm på
Portræt af Ivar Poulsen, Loading Master hos Kalundborg Refinery Portræt af Ivar Poulsen, Loading Master hos Kalundborg Refinery
Ikon - Citationstegn

Når man spørger, bliver der svaret. Både hvis man er i tvivl under oplæringen eller har feedback til ledelsen senere hen. Åbenheden er det, der gør folk til gode kollegaer.

— Ivar Poulsen, Loading Master

Vi lytter til dine spørgsmål og idéer fra dag 1

Vi har alle sammen brug for hinanden, når vi skal passe på raffinaderiet i døgndrift. Derfor giver vi altid en klar overlevering til næste hold. Og vi klæder dig lige så godt på i din oplæring, hvor vi tager det i dit tempo. Så skal ansvaret nok komme med tiden.

Medarbejdere fra Kalundborg Refinery taler sammen på værkstedet

Vil du stå vagt om forsyningssikkerheden med os?

Klik dig ind her, og se, om vi har en mulighed, der passer til dig.

Ledige stillinger
Michael går foran Kalundborg Refinerys anlæg om natten Michael går foran Kalundborg Refinerys anlæg om natten