Andrew fra Kalundborg Refinery står på pieren sammen med kollega

Specialist – styrk din faglighed hos en af procesindustriens giganter

Hos os kan du lære fra kollegaer med flere årtiers erfaring. Vi skaber rammerne til at styrke din faglighed, så vi i fællesskab kan videreudvikle et af landets største procesanlæg. En udvikling, som bevæger sig mod alternative energikilder og på sigt bliver grønnere og grønnere. Du har mulighed for at præge denne transformation.

Portræt af Maria Sophie Andersen, Process Engineer hos Kalundborg Refinery Portræt af Maria Sophie Andersen, Process Engineer hos Kalundborg Refinery
Ikon - Citationstegn

Det er spændende at få ny teknologi til at passe med 60 års historie og at gøre den så grøn som muligt. Uanset hvor meget erfaring, du kommer med, vil der altid være nyt at lære.

— Maria Sophie Andersen, Process Engineer

Raffinaderiet rummer det hele – også dig og dine interesseområder

Uanset om du er til pumper og kompressorer, produktionsplanlægning, kemiske analyser eller automation, så kan vi stille din sult efter kompleksitet. For hvert år bearbejder vi mere end fem millioner tons råolie, og her skal kemi, mekanik, elektronik og processer gå op i en højere enhed.

Andrew cykler med Kalundborg Refinerys anlæg i horisonten Andrew cykler med Kalundborg Refinerys anlæg i horisonten

Vores store procesanlæg ligger på den anden side af vejen

Raffinaderiet ligger kun cirka 300 meter fra administrationsbygningen, så efter en kort cykeltur står du ude mellem tanke med en totalkapacitet på 1,2 millioner kubikmeter og vores mange rørledninger, som i alt strækker sig over 2.500 kilometer. Så det er let at holde skrivebordets beregninger op imod den fysiske virkelighed.

Som Danmarks største raffinaderi gemmer anlægget samtidig på 60 års historie, der skal spille sammen med de nyeste teknologier. Det gør, at selv de kollegaer, der kan fejre 30-års jubilæum, bliver ved med at få opgaver, som de ikke har prøvet før. Og at vi har brug for dine friske øjne til at bidrage til vores fortsatte udvikling.

Vi kan sætte skub i omstillingen af energisektoren

Alle taler om den grønne omstilling. Men det er få steder, der står foran så stor en opgave, som vi gør – selvom vi allerede nu arbejder efter høje miljøstandarder og på at mindske vores emissioner så meget som muligt.

Når teknologien engang er moden til, at vi kan producere alternative energikilder, står vi med et unikt stykke infrastruktur i hænderne, der for alvor kan sætte skub i den grønne omstilling. Her får vi brug for din ekspertise til at komme i mål.

Ikon: hånd med spirende plante
Maria Sophie Andersen, Process Engineer hos Kalundborg Refinery
Ikon - Citationstegn

Det er vildt spændende at være med til at få det sorte så grønt som muligt. Jeg har for eksempel været involveret i et energioptimeringsprojekt, der sparrede os for 7.000 tons CO₂ om året. Og det stopper selvfølgelig ikke her.

— Maria Sophie Andersen, Process Engineer

Udviklingen står ikke stille – hverken hos dig eller i anlægget

Vores raffinaderi kan slå benene væk under selv den mest garvede specialist med vores størrelse og utallige processer. Vi gør meget ud af at tage godt imod dig og sørge for, at du får lært alt det, du har brug for at vide for at kunne arbejde trygt og sikkert i starten og over tid.

Din udvikling er vigtig for os. Vi søger derfor at skabe rammerne, så du kan indfri dit fulde potentiale. Vi lytter til dig, hvis du får lyst til at skifte stilling internt, og vi sender dig på kurser for at udvikle dine kompetencer. For der er brug for viden på tværs af fagområder, når vi konstant arbejder på at optimere vores anlæg.

Ikon - Citationstegn

Efter 14 år syntes jeg, at jeg savnede udfordringer, og fire uger senere kunne jeg starte op i et nyt team. Selvfølgelig var jeg heldig med timingen, men det siger også noget om, hvor åben ledelsen er for vores ønsker.

— Andrew King, LP Planner

Portræt af Andrew King, LP Planner Portræt af Andrew King, LP Planner
Portræt af Michael Brian Jensen, Senior Mechanical Engineer hos Kalundborg Refinery Portræt af Michael Brian Jensen, Senior Mechanical Engineer hos Kalundborg Refinery
Ikon - Citationstegn

Vi har tid til de vigtige, faglige snakke, uden at vi glemmer at lave sjov med hinanden i løbet af arbejdsdagen. Og så er vi gode til at byde nye kollegaer velkomne og involvere folk fra starten af.

— Michael Brian Jensen, Senior Mechanical Engineer

Skal vi være dit brændstof til et spændende arbejdsliv?

Klik dig ind her, og se, om vi har en mulighed, der passer til dig.

Ledige stillinger
Andrew kigger udover Kalundborg Refinery pieren Andrew kigger udover Kalundborg Refinery pieren