Leder fra Kalundborg Refinery taler med en kollega

Gå ledervejen hos os – og sæt en grønnere retning

Som ny leder hos os får du både fagligt dygtige kollegaer, støtte fra ledergruppen og rammerne til at skabe en hverdag for dit team, hvor de trives. Så længe du drømmer om at være en nærværende leder, skal vi nok give dig ledelsesværktøjerne til at blive det. Det vigtigste for os er din gejst og dit potentiale.

Vi støtter op om din udvikling – hvad end du er ny eller erfaren leder

For at du kan udvikle dit team, skal du selvfølgelig også have muligheden for at udvikle dig selv – så du kan være den bedste leder for dit team.

Hvad end du har flere års erfaring med ledelse, eller du er i gang med at udbygge din værktøjskasse, sørger vi for, at du løbende får de redskaber, der passer til dine behov. For eksempel en formel lederuddannelse, eller at du bliver en del af et netværk uden for organisationen.

Og for at gøre vores ledertræning så bred og fleksibel som muligt, har vi et stort udvalg af e-læringsmoduler, som du kan tage, når det passer dig.

To medarbejdere fra Kalundborg Refinery arbejder sammen

Vi støtter op om din udvikling – hvad end du er ny eller erfaren leder

For at du kan udvikle dit team, skal du selvfølgelig også have muligheden for at udvikle dig selv – så du kan være den bedste leder for dit team.

Hvad end du har flere års erfaring med ledelse, eller du er i gang med at udbygge din værktøjskasse, sørger vi for, at du løbende får de redskaber, der passer til dine behov. For eksempel en formel lederuddannelse, eller at du bliver en del af et netværk uden for organisationen.

Og for at gøre vores ledertræning så bred og fleksibel som muligt, har vi et stort udvalg af e-læringsmoduler, som du kan tage, når det passer dig.

To medarbejdere fra Kalundborg Refinery arbejder sammen
Portræt af Søren Gothil Hansen, Leader of Mechanical, Civil & Inspection Portræt af Søren Gothil Hansen, Leader of Mechanical, Civil & Inspection
Ikon - Citationstegn

I det her job får jeg lov til at få en gruppe hamrende dygtige specialister til at arbejde sammen omkring en kompleks opgave. Koblingen af de to ting er det, jeg synes, er fedt.

— Søren Gothil Hansen, Leader of Mechanical, Civil & Inspection

Vi netværker på tværs af afdelinger og anciennitet

Vi dyrker lederfællesskabet – både i det daglige, og når vi mødes fire gange om året og holder samling. Du bliver også en del af en fast ledergruppe, der passer til dit ansvarsområde. Her vender vi de daglige ledelsesudfordringer og trækker på hinandens erfaringer.

Ikon: kollegaer
Ikon - Citationstegn

Ligegyldigt, hvor du er leder i den her organisation, vil du være en vigtig del af ledelsen. Her kender du hele ledergruppen og føler dig ikke bare som en dråbe i havet.

— Søren Gothil Hansen, Leader of Mechanical, Civil & Inspection

Portræt af Søren Gothil Hansen, Leader of Mechanical, Civil & Inspection hos Kalundborg Refinery Portræt af Søren Gothil Hansen, Leader of Mechanical, Civil & Inspection hos Kalundborg Refinery
Lars Mortensen, Project Leader hos Kalundborg Refinery i selskab med kollega Lars Mortensen, Project Leader hos Kalundborg Refinery i selskab med kollega

Bliv projektleder, og tag styringen, når vi udvikler os

Når et anlæg i vores kaliber skal vedligeholdes, lukkes ned eller gentænkes i den grønne sags tjeneste, har vi brug for projektledere, der kan holde tungen lige i munden. Hvis det er den vej, du gerne vil gå, kommer du i kontakt med kollegaer i hele huset – og det er mennesker, man godt gider at have meget med at gøre.

Ikon - Citationstegn

Jeg oplever hele tiden, at folk kommer til mig og selv byder ind med gode input til de projekter, vi har i gang. Her hjælper vi gerne hinanden udover det, man egentlig forventer.

— Lars Mortensen, Project Leader

Lars i møde med kollega

Uden socialt sammenhold, ingen forretning

Vi lykkes bedst med vores opgaver, hvis vi ser de mennesker, vi arbejder med. Sådan rigtigt. Og hvis vi lægger den energi, der skal til for at skabe den helt rigtige samarbejdskemi. Det praktiserer Søren. For er der noget, han igennem en lang lederkarriere har erfaret, er det, at der skal være plads til mennesket.

Søren sammen med kollegaer Søren sammen med kollegaer
Ikon - Citationstegn

Vi kan ikke performe, hvis vi bare møder ind og løser opgaver. Vi er nødt til at fungere sammen som en gruppe. Derfor prøver jeg at skabe rum for, at mit team kan have det sjovt sammen.

— Søren Gothil Hansen, Leader of Mechanical, Civil & Inspection

Du passer på dit team – så de er selvsikre i at løse opgaven

Medarbejdere er forskellige. Nogle vil have frihed og fleksibilitet. For andre er den faglige udvikling vigtigere. Det kommer an på, hvor i livet vi er.

Derfor sørger vi for, at du kan tilbyde dine kollegaer de rammer, der passer bedst til dem. Og at du selv får tiden til at have føling med de mennesker, der er en del af dit team.

Det opdagede Martin, der skiftede til os efter at have haft en lederstilling i en helt anden branche.

Martin Tingleff, Team Leader på terminalen i Hedehusene hos Kalundborg Refinery, sammen med kollega
Ikon - Citationstegn

I mit gamle job havde jeg perioder, hvor jeg ikke kunne overskue noget uden for jobbet. Men det er noget helt andet her. Jeg har tid til at være den leder, jeg gerne vil være – synlig og nærværende.

— Martin Tingleff, Team Leader på terminalen i Hedehusene

Portræt af Martin Tingleff, Team Leader på terminalen i Hedehusene hos Kalundborg Refinery Portræt af Martin Tingleff, Team Leader på terminalen i Hedehusene hos Kalundborg Refinery

Det vigtigste er dit potentiale – resten finder vi ud af

Vores forretning er temmelig teknisk. Det ved vi. Men det er ikke altid, at dyb teknisk viden er det væsentligste. For i sidste ende handler ledelse om mennesker. Så selvom den tekniske faglighed fylder mere i nogle stillinger end andre, ser vi altid på dine menneskelige egenskaber først.

Martin Tingleff, Team Leader på terminalen i Hedehusene hos Kalundborg Refinery
Ikon - Citationstegn

Jeg har en håndværksmæssig baggrund og 12 års ledelseserfaring fra en anden branche. Men her er det personligheden og potentialet, der tæller.

— Martin Tingleff, Team Leader på terminalen i Hedehusene

Skal du være med til at bære os fremad?

Klik dig ind her, og se, om vi har en mulighed, der passer til dig.

Ledige stillinger
Kollegaer fra Kalundborg Refinery går en tur sammen Kollegaer fra Kalundborg Refinery går en tur sammen